Madplan uge 17
Madplan uge 17
Du kan bruge denne som din indkøbsliste, vælg de retter du vil lave og put i kurven. Det er ved nogle af retterne muligt at trykke på overskriften og se en opskrift, de er understreget. Varekategorierne er inddelt i farver som følgende:
Retterne er beregnet til 6 personer, jeg har ved nogle af retterne vedhæftet en opskrift som vejledning på fremgangsmåden, men ingredienserne kan være anderledes.
kød, frugt /grønt, mejeri og tørkost/konserves.
Hotdog (lav evt. de syltede rødløg og agurkesalaten i forvejen, hotdog er en hurtig ret til en dag hvor man ikke vil bruge lang tid i køkkenet, men gerne vil gøre lidt ekstra ud af det med hjemmelavet pynt)
Hotdogbrød, pølser, ketchup, remulade, sennep, ristede løg, rødløg evt. syltede rødløg og agurkesalat.
Syltede rødløg: 1 dl. sukker, 2 rødløg, 1 dl. klar eddike, lidt citron.
Agurkesalat: 1 agurk, 2 dl. klar eddike, 1 dl. sukker, 1/2 dl. kogende vand, salt og peber.
Paneret flæsk med kartofler, persillesovs og lynstegte gulerødder (lav gerne ekstra kartofler til råstegte til burgermenuen)
2 pk. flæsk i skiver, rasp, 3 æg, salt og peber. 2 kg. kartofler.
Sovs: Margarine, mel, mælk, persille, salt og peber.
Lynstegte gulerødder: Del 8 gulerødderne på den lange led i fire. Steg dem i lidt smør, krydder med timian, salt og lidt honning. Hæld lidt vand over og låg på panden. Lad stå til vandet er kogt ind cirka 5 minutter, måske skal de stege et minut til sidst uden låg.
Vegetar burger (Lav evt. brasede kartofler af rest kartoflerne) Det tager lidt ekstra tid at lave vegetar bøf i stedet for almindelig oksekødsbøf, men det er altså også utrolig lækkert, så måske er det faktisk tiden værd)
Burgerboller, salat, jalapenos, tomat, evt. syltede rødløg og agurkesalat.
Chili mayonnaise: Mayonnaise, cremefraiche, frisk chili, paprika., salt og lidt honning.
Vegetarbøf: 2 dl. quinoa, 1 ds. kidneybønner, frisk persille, paprika, 3 æg, 1-2 rødbeder, 1-2 løg, 50 g. havregryn, 50 g. hvedemel. (Kog quinoaen, riv rødbeder og løg, blend kidney bønner og bland det hele i en skål, steg i olie)
Ovnstegte spyd med grøntsager og græske frikadeller (farsen til de græske frikadeller er den samme fars der skal bruges til fyld til pastaen, så husk at tage en portion fra og kog til mini frikadeller så de kan bruges i pastaen, når de er kogt kan de godt holde sig et par dage)
Læg træspyd i blød i vand mens man gør fyldet klar.
Fars: 1 kg. hakket oksekød, 2 æg, lidt mel, 4 hvidløg, 2 løg, frisk persille, frisk basilikum, feta, 1 peberfrugt, jalapenos efter smag. (skær peberfrugt, løg og jalapenos i små stykker, rør alle ingredienser sammen til en fars, form til små frikadeller, husk at lave en portion små mini frikadeller til fyld til pastaen)
2 squash, 1 bk svampe, 2 peberfrugter. Skær grøntsagerne i grove tern og sæt dem på spyd sammen med den rå fars.
Ovnstegte grøntsager: 3 Rødbeder, 10 kartofler, 3 sødekartofler og 5 gulerødder. Skær grøntsagerne i grove tern og kom dem i et ildfast fad, drys med salt og peber og lidt olie.
Alt tilberedes i ovnen i cirka 35 minutter ved 200 grader.
Fyldt pasta med græsk salat (det tager selvfølgelig længere tid at lave sit eget pasta, men det er simpelthen så lækkert. Jeg har en pastamaskine til at stå i skabet og pludselig kalder den på mig. Hvis man ikke har en sådan maskine kan man sagtens lave sin egen pasta alligevel, man laver dejen og bruger en kagerulle i stedet)
Pasta: 300 g. hvedemel eller durum, 3 æg, lidt olie og lidt salt.
Fyld: Hakket oksekød, æg, jalapeno, peberfrugt, mel, hvidløg, løg, feta, persille, basilikum. (dette er resterne fra farsen til de græske frikadeller, hvis man ikke har lavet spyddene, kan man sagtens lave farsen og bruge den rå i pastaen, ellers bruger man de kogte små frikadeller man lavede tidligere på ugen)
Pasta dejen rulles tyndt ud, den deles i runde forme, kom en lille klat fyld i eller en lille frikadelle, luk den ene halvdel over den anden, tryk med en gaffel og kog de små pastaer i 4-5 minutter.
Græsk salat: Tomat, agurk, oliven, rødløg, peberfrugt, marinerede hvidløg, avokado, frisk basilikum og feta. Brug gerne olien fra hvidløgs glasset som dressing og drys med lidt salt.
Lakselasagne (dette er en skøn ret hvis man kommer træt hjem fra arbejde og ønsker at forkæle sig selv med noget lækkert og sund mad, det kræver et kvarters forberedelse, men så laver lasagnen sig selv og man skal ikke have tilbehør da der er alt i denne simple ret).
1 lakseside. (fjern skind og skær laksen i grove tern) 1 pk Lasagneplader.
2 poser spinat fra frost, 2 løg, lidt muskatnød, lidt citronsaft, lidt honning, salt og peber, 2 pk Philadelphia eller flødeost. (skær løg i tern, steg dem på panden, tilsæt den frosne spinat og lad tø langsom, bland resten af ingredienserne i)
2 ds. hakket tomat, 6 soltørrede tomater, 1rød peberfrugt, oregano, 3 hvidløg, salt. (blend det hele sammen)
Læg lag i et ildfast fast af laks, spinat og tomat bag i ovnen i cirka 35 minutter, kom evt. revet ost hen over de sidste 10 minutter.
1 pk gær, 6 dl lunkent vand, 4 spsk sukker, 2 spsk kardemomme, 200 g sigte mel, 600 g hvedemel, 2 æg (gem lidt til at pensle med) 50 g margarine og 1 spsk salt.
(gær opløses i vand, tilsæt sukker, tilsæt sigtemel og derefter salt, tilsæt margarine og æg, derefter hvedemel. Form til 25 boller og læg dem i en dyb bradepande, bollerne skal hæve i cirka en time, pensles med æg og bages i 15 minutter ved 200 grader)
Derudover har jeg købt:
Morgenmad: Havregryn, cornflakes, mælk og sukker, brød, ost og smør.
Frokost: Rugbrød, pålæg, gnavegrønt, frugt, eller andet lækkert til madpakken.
Lækkerrier til weekenden😃












Kommentarer
Send en kommentar