Madplan uge 18

Madplan uge 18

I denne uge har jeg skrevet 7 retter på, det er fordi der er frostpizza på tilbud og det er simpelthen så nemt at opgradere og gøre lidt ekstra ud af, jeg ved at alle herhjemme elsker en nem aftensmad, så hvorfor ikke....;-)

Du kan bruge denne som din indkøbsliste, vælg de retter du vil lave og put i kurven. Det er ved nogle af retterne muligt at trykke på overskriften og se en opskrift, de er understreget. Varekategorierne er inddelt i farver som følgende:

Retterne er beregnet til 6 personer, jeg har ved nogle af retterne vedhæftet en opskrift som vejledning på fremgangsmåden, men ingredienserne kan være anderledes.

kødfrugt /grøntmejeri og tørkost/konserves.


Steak med saltede nye kartofler, salat og aioli




6 steaks, 1,5 kg nye kartofler (koges i meget saltet vand)

Salat: blandede salatblade, agurk, tomat, løg, majs, ærter og feta.



Aioli: 2 dele god mayonnaise, 1 del cremefraiche, 2 fed hvidløg (aiolien kan også købes færdig, jeg har valgt at blande den med cremefraiche for at den ikke bliver for fed, man kan også komme friske krydderurter i, det er en skøn dressing til kartoflerne).




Svensk pølseret med pasta

1 ps pølser, 1 kg pasta, 2 ds hakkede tomat, 2 løg, paprika, sukker og 1/4 piskefløde. (Løg skæres i tern og svitses i fedtstof, tilsæt paprika og hakkede tomater, pølserne skæres i mundrette bidder og kommes i sammen med fløde, smag til med salt, peber og sukker)



Ris med stegte grøntsager (lav ekstra ris, de skal bruges i den forlorne hare)

8 dl. ris, 5 gulerødder, 1 ds bambusskud, 2 peberfrugter, 3 stængler bladselleri, 1 bundt forårsløg, 1 bk svampe, 4 spsk østerssovs, 2 spsk soya, 2 dl. bouillon, salt, frisk chili, 2 fed hvidløg, frisk koriander, drys evt. med saltede peanuts. (grøntsager skæres i tynde strimler og steges i olie sammen med hvidløg, tilsæt østerssovs, soya og bouillon, lad koge i 5 minutter, drys med chili og koriander og evt. peanuts)








Forloren hare med sovs, kartofler og råkost salat (brug rester af ris i farsen)



1 kg hakket svinekød, rester af ris, 3 æg, 2 revet løg, salt, peber, mel og mælk samt 1 bk bacon tern. (rør alle ingredienser sammen til en fars, form den til en aflang stor kugle i et ildfast fad og læg 1 pk bacon i skiver over, hæld 1 l. sødmælk rundt om den forlorne hare så det dækker den cirka halvt. Steges i ovnen i cirka 75 minutter, sovsen laves af den mælk der har været ved haren, der skal tilsættes kulør og måske lidt jævning, smag den til med salt og peber og lidt balsamico)

1,5 kg kartofler



Råkost salat: 3 rødbeder, 5 gulerødder, 2 æbler, 1 bk blåbær, lidt saltede græskar kerner, frisk persille. (riv grøntsager på rivejern pynt med blåbær og græskarkerner og persille)

Dressing: 0,5 dl ribena saft, 0,5 dl olie, salt, citron, honning, lidt balsamico.



Fish and chips   (Jeg har vedhæftet en opskrift, jeg vil selv følge den til punkt og prikke, det siges at være den bedste, men vurder selv, tempuradejen skal hvile en time, så dette er dagen hvor man skal sætte ekstra tid af i køkkenet)



750 g. torskefilet, 350 g. hvedemel, 0,5 l. øl, salt, peber, bagepulver, olie, rosmarin, 6 bagekartofler, 400 g. ærter fra frost, 2 fed hvidløg, skyr, 1 hel citron, feldsalat.






Biksemad med spejlæg (forloren hare og kartoflerne fra ugens løb skal bruges her)

1-2 æg pr. person 

Rist resterne på panden, server gerne råkostsalaten til hvis man har rester af denne også, syltede agurker eller syltede rødbeder, samt spejlæg og ketchup.





Frysepizza med ekstra ost og frisk salat

Rema har frysepizza til 15 kr. i denne uge, der er mange fine varianter, jeg plejer at komme lidt ekstra revet ost på, frisk salt og hvis man har mere cremefraiche eller skyr kan man lave en lækker dressing at hælde over.

Dressing: skyr eller cremefraiche, citron saft, sennep, honning eller sukker, salt, hvidløg og timian.


Derudover har jeg købt:

Morgenmad: Havregryn, cornflakesmælk og sukker, brød, ost og smør.

Frokost: Rugbrødpålæggnavegrøntfrugt, eller andet lækkert til madpakken.

Lækkerier til weekenden😃 


God fornøjelse, håber det bliver nemt og lækkert!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Velkommen

Madplan uge 3

Madplan uge 6