Madplan uge 4
Madplan uge 4
Puha, nogle uger kan være ovre på et splitsekund. Sådan en er jeg lige kommet igennem......, men nu er jeg så igen klar med en madplan. Jeg har fået hjælp af drengene, de skal stå for maden et par dage i denne uge, det bliver hyggeligt med lidt andet mad. Vi skal blandt andet have boller i karry, rød windsor suppe og fish and chips
Du kan bruge denne som din indkøbsliste, vælg de retter du vil lave og put i kurven.
Retterne er beregnet til 6 personer, jeg har ved nogle af retterne vedhæftet en opskrift som vejledning på fremgangsmåden, men ingredienserne kan være anderledes. Varekategorierne er inddelt i farver som følgende:
kød, frugt /grønt, mejeri og tørkost/konserves.
Rød windsor suppe (tomat suppe med pasta og kødboller, man kan vælge at lave kødbollerne selv, nu hvor man alligevel skal lave boller i karry, hvis man koger bollerne kan de sagtens holde sig et par dage i køleskabet, man skal dog ikke gemme den rå fars.)
tomatsuppe: 4 dåser hakket tomat, 4 dl. bouillon , 3 dl. fløde, 2 løg, paprika, hvidløg.
Fars: 1/2 kg hakket svinekød, 2 æg, 1 revet løg, lidt mel, lidt mælk, salt og peber. (man kan også købe en pose på frost)
1 kg pasta
Boller i karry med gulerodssalat
700 g. ris.
Fars: 1 kg hakket svinekød (der skal laves ekstra kødboller som skal bruges til pizzaen, man kan også stege et par frikadeller til frokosten), 4 æg, 1 revet løg, lidt mel, lidt mælk, salt og peber.
Sovs: Margarine, kogevandet fra kødbollerne, karry, gurkemeje, mel, evt. 1 ds. kokosmælk.
Gulerodssalat: 5-6 gulerødder, rosiner, solsikkekerne, 1 appelsin, lidt citronsaft.
Fish and chips (Jeg har vedhæftet en opskrift, jeg vil selv følge den til punkt og prikke, det siges at være den bedste, men vurder selv, tempuradejen skal hvile en time, så dette er dagen hvor man skal sætte ekstra tid af i køkkenet)
750 g. torskefilet, 350 g. hvedemel, 0,5 l. øl, salt, peber, bagepulver, olie, rosmarin, 6 bagekartofler, 400 g. ærter fra frost, 2 fed hvidløg, skyr, 1 hel citron, feldsalat.
Paneret knoldselleri med speltsalat, kikærter og bær (kikærterne skal sættes i blød natten over og koges i en time, man kan købe dem på dåse, men hvis man koger dem selv kan vandet bruges i tomatsuppen, jeg koger gerne flere kikærter end jeg skal bruge til retten, da de er lækre ristet på panden til suppen eller bare som snacks)
1 knoldselleri i skiver, rasp, 3 æg, salt og peber.
500 g. speltkerner, 150 g. kikærter, forårsløg, revet parmesan, blåbær, frisk timian, salt.
Salat med krondyr, linser og hvidløgsbrød
4 dl. grønne linser koges.
Krondyrfilet eller en god okse steak, salat, tomat, rødløg, kikærter, blåbær, forårsløg agurk, mozzarella.
dressing: olie, citron, salt, sukker og sennep.
hvidløgsbrød
Burger med kyllingebryst og grøn pesto
burgerboller, kyllingebryster, salatblade, tomat, soltørrede tomater, mozzarella, rødløg. (kyllingebrysterne steges på pande med lidt salt og peber)
Pesto:frisk persille, frisk basilikum, solsikkekerner, citron, 1 fed hvidløg, salt, olie, parmesan evt. lidt agurk hvis man ønsker den lidt tyndere uden at tilsætte for meget olie. (alle ingredienserne skal en tur i blenderen og vupti, pesto, den kan sagtens holde sig et par uger i køleskabet, den er også lækker på rugbrød under hamburgryggen)
Derudover har jeg købt:
Morgenmad: Havregryn, cornflakes, mælk og sukker, brød, ost og smør.
Frokost: Rugbrød, pålæg, gnavegrønt, frugt, eller andet lækkert til madpakken.
Lækkerier til weekenden😃
God fornøjelse, håber det bliver nemt og lækkert!




Kommentarer
Send en kommentar